Din guide til Londons fodboldklubber
Fodboldsæsonen er for alvor blevet sparket i gang, og de forskellige hold har allerede været godt og grundigt i vælten i deres respektive ligaer. Du kan dog sagtens nå endnu en lille smuttur over dammen til vores engelske venner, hvis du alligevel har en forlænget weekend fri til at se noget bold, og hvis du planlægger at tage til London, så skal du læse med her. Der er nemlig enormt meget at lave i den engelske hovedstad, når I ikke lige er på stadion.
London er nemlig kendt for en masse ting, og selvom fodbold helt sikkert er meget højt på listen, så er der også en del andre, kendte sportshold i og omkring London, som er et besøg værd. Der er for eksempel to store Test Cricket stadions, Lord’s og The Oval, samt to virkelig gode Rugby Union-hold, der går under navnene Harlequins og Saracens, og så er der det professionelle pokerhold The Royals, som bliver ledet af Team PokerStar Pro Liv Boeree, samt nogle virkelig fantastiske ro-hold såsom Thames Rowing Club og University of London Boat Club, der ligger helt i toppen af europæisk roning. Alt i alt er London et super godt sted for professionelle sportshold, og derfor vil denne artikel i dag dykke ned i nogle af de suveræne fodboldklubber, der har dybe rødder i det skønne London.
Arsenal FC
Vi starter hos fodboldklubben Arsenal FC, der første gang så dagens lys i oktober 1886. De har Emirates Stadium, der kan rumme over 60.000 tilskuere som hjemmebane, og deres oprindelige navn var faktisk Dial Square. Historien bag dette lidt spøjse navn er, at det var et hold dannet af arbejdere fra The Dial Square hos det royalske arsenal, der lavede våben til militæret. Holdet var tæt knyttet og spillede godt sammen, hvilket gjorde at de i 1891 blev til et professionelt fodboldhold i Premier League. De kaldes også meget apropos for The Gunners.
I dag er Arsenal et super populært og professionelt hold, hvis stjernespillere inkluderer waliseren Aaron Ramsey, den suveræne målmand Bernd Leno, Pierre-Emerick Aubameyang, den lynhurtige og meget intelligente topscorer fra Gabon, og sidst men bestemt ikke mindst, sæsonens mest populære spiller Alexandre Lacazette, som har været uundværlig for Arsenal i denne sæson. Arsenal ligger lige nu på en andenplads i Premier League – lige efter Liverpool som har snuppet førstepladsen.

Tottenham Hotspur
Et andet suverænt Londonhold er Tottenham Hotspur. Holdet bliver også kaldt The Spurs, og de hører til på White Hart Lane i Nordlondon – et stadium med plads til 36.230 tilskuere. Klubbens motto er ”To dare is to do”, og de har vundet to mesterskaber i alt. De ligger lige nu nummer fem i Premier League, og nogle af deres topspillere inkluderer franskmanden Tanguy Ndombele og brasilianeren Lucas Moura, som begge har scoret et mål i denne sæson, og den legendariske forward Harry Kane, som har to mål på samvittigheden.
Crystal Palace
Der er faktisk mening bag navnet, selvom det måske ved første øjekast virker lidt aparte i forhold til andre fodboldhold. Klubben blev nemlig dannet helt tilbage i 1905 i den del af det sydøstlige London, der blev kaldt Crystal Palace. I denne bydel blev der helt bogstaveligt talt bygget et krystalslot til Dronning Victorias store kunstudstilling tilbage i 1851. Holdet, som populært også kaldes The Glaciers, ligger samlet set på en 14. plads i denne sæsons Premier League, og de har blandt andre de talentfulde forwards Connor Wickham og Christian Benteke samt den dygtige målmand Vicente Guaita. Crystal Palace holder til daglig til i Selhurst Park.
Fulham FC
Det bringer os videre til klubben Fulham FC, som faktisk er den ældste fodboldklub i London. De blev grundlagt i 1897 og har tidligere spillet i Premier League, men de spiller lige nu i EFL Championship, hvor de ligger nummer syv. EFL Championship er the English Football League Championship, og rækken er den anden øverste i England næstefter Premier League.
Holdet har hjemmebane i Craven Cottage i Fulham, London, hvor de har hørt til siden 1896. Det er en gammel klub med en lang og stærk historie og stolte traditioner. Deres stjernespillere inkluderer forsvaren Tim Ream, de tre forwards Floyd Ayité, Ivan Cavalerio og Aboubakar Kamara.

Foto: Jannes Glas // Unsplash // Det kan anbefales at planlægge lidt, før turen går til London for at se fodbold.
West Ham United
Sidst, men absolut ikke mindst, har vi klubben West Ham United. Holdet spiller også i Premier League i denne sæson, hvor de lige nu ligger nummer 16. De har hjemme på London Stadium, der har en kapacitet på 60.000 tilskuere. De flyttede dog først til London Stadium i 2016. Indtil da havde de holdt til på Boleyn Ground i Upton Park i det østlige London. Der havde de været siden 1904 – lige indtil 2016 hvor stadionet blev lukket og revet ned.
West Ham United bliver også ofte kaldt The Hammers eller The Irons. Begge er navne som hænger ved fra de tidlige dage, hvor de blev formet som Thames Ironworks FC af formanden for det store skibsværft Thames Ironworks. Det er en gammel klub med en stolt historie og stærke rødder placeret solidt i Londons historie.
Det er tankevækkende, at alle disse fodboldhold er blevet dannet ud af gamle fagforenings- og arbejderalliancer og med tråde, der trækker dybt ned i arbejdersamfundet.
Uanset, hvem dit hold er, så er du nu forhåbentligt lidt rigere på viden omkring Londons fodboldhistorie, og der er heldigvis masser af inspiration at hente rundt omkring på siden, hvis rejselysten pludselig har taget sit hold i jer.